Førstehjælpsuddannelse

Samsø Redningskorps driver en moderne og meget aktiv, uddannet afdeling. Vi afholder dels eksterne og interne kurser, og vores kompetencer dækker hele det beredskabsfaglige område f.eks. førstehjælp, brand og redning.

Vores instruktører er alle erfarne reddere, som er ambulance- og branduddannede, og som selvfølgelig løbende opdateres således, at vi fagligt kan stå inde for, at vi er med på det sidste nye. Vi kan prale med, at over de sidste 10 år har halvdelen af øens befolkning været på kursus hos os, hvilket vi faktisk er stolte af og siger mange tak for.

Vi kan tilbyde hele viften af førstehjælpsuddannelser på alle niveauer - basis, mellem og højt - samt specielt tilrettelagte kurser til både private virksomheder og institutioner. Ligeledes kan vi tilbyde førstehjælpsmateriel herunder hjertestartere, og vi hjælper gerne med rådgivning.

Hjertestartere findes i mange forskellige prisklasser, og der findes mere eller mindre seriøse udbydere af disse. Hos Samsø Redningskorps betaler man kun for, hvad uddannelsen og maskinen koster - vedligehold begrænses til elektroder og batterier, som vi udbyder til kostpris.

Rådgivning og opdatering er for vores hjertestartere gratis, og vi har ikke skjulte omkostninger så som et abonnement, og skulle du få brug for den i virkeligheden, reetablerer vi maskinen uden beregning, hvis den er købt gennem Samsø Redningskorps.    

Det er vitalt, at folk får den rigtige hjælp øjeblikkeligt, hvis uheldet er ude, og resultaterne af alle øboernes indsats taler sit tydelige sprog. Flere har overlevet hjertestop pga. korrekt brug af hjertestarter, og vi oplever som beredskab meget ofte, at folk er fantastisk dygtige og deltagende, når det virkelig gælder - så kære samsinger; vi er stolte af jer.

Hvis du vil vide mere om priser eller fagligt indhold, bedes du kontakte daglig leder, Henning Kaus, som kan svare på alle henvendelser.